Ny Bakkegård
Turistvej 175
3460 Birkerød
Tlf.: 45 81 17 50
Email: kontor@b-r-f.dk

Ordensregler - Det lille ridehus

Det er i det lille ridehus tilladt at longere, løsspringe og slippe sin hest løs - efterfølgende skal du jævne huller i ridehusbunden ud efter din hest/pony. Dette sker bedst i tidsrummet kl. 07-09, 12-13 og kl. 17-18 lørdag og søndag. Man kan skrive sig på tavlen i vognporten. Hvis andre skal benytte ridehuset, vil der max. være 20 min. til rådighed pr. hest. Ud over det gælder følgende regler:

  1. Ridende har altid førsteret til ridehuset – også ponyryttere! Dog er ridehuset lukket for al anden brug ved undervisning af handicaphold.
  2. Der skal samles klatter op med det samme, hvis din hest gøder.
  3. Der skridtes på venstre volte og på hovslaget medmindre andet aftales, f.eks. ved undervisning af begyndere på rideskolehold eller ridning af ungheste.
  4. Longering er ikke tilladt, hvis der samtidig er ponyhold eller mere end fire ryttere i ridehuset.
    Longering af to heste på samme tidspunkt er kun tilladt, såfremt der ikke er andre i ridehuset. Hvis nogen ønsker at ride samtidig bør den sidst ankomne longerende forlade ridehuset, indtil der igen er plads.
    Longering samtidig med at der rides ponyer i ridehuset bør endvidere kun foregå, såfremt den longerende hest går meget roligt og under fuld kontrol samt uden brug af høje tilråb, piskesmæld o.lign.
    Det skal være muligt for ridende at passere longevolten på hovslaget uden problemer.
    Voldsomme og ukontrollerede heste må ikke longeres, når der er andre tilstede i ridehuset.
  5. Løsspringning kan kun finde sted, såfremt det ikke generer hverken ridning eller longering i ridehuset.
    Springmateriel skal stilles korrekt på plads efter brug og oplysninger om evt. ødelagte bomme, støtter o.lign. skal meddeles berideren/springudvalget.
  6. Der kan opsættes et enkelt spring af moderat højde til springning, såfremt det ikke generer hverken ridning eller longering i ridehuset og der en voksen (over 18 år) ansvarlig rytter til stede.
    Springmateriel skal stilles korrekt på plads efter brug og oplysninger om evt. ødelagte bomme, støtter o.lign. skal meddeles berideren/springudvalget.
  7. Det er tilladt at slippe sin hest løs i ridehuset med henblik på alm. leg og hygge. Dog skal man blive hos sin hest hele tiden.
    Af sikkerhedsgrunde skal hesten altid beholde grimen på, spejlet skal tildækkes og alle indgange skal lukkes 100%.
  8. BRFs berider, formand eller vagthavende kan ”beslaglægge” ridehuset, hvis der er behov for det til en syg hest/pony.